CPHPA er politisk rådgivning,
mediehåndtering & krisestyring – for private
virksomheder og organisationer.
Vi arbejder altid med en kommerciel forståelse,
hvad enten bundlinjen er økonomisk eller politisk.
Organisationen
Copenhagen Public Affairs er et fællesskab – et netværk – af meget erfarne selvstændige rådgivere. Hver især er vi specialister indenfor hvert vores område, og vi arbejder både sammen og hver for sig alt efter, hvad opgaven kræver.
Vores organisation gør, at vi altid kan tilpasse ressourcer, faglighed og tid i forhold til typen af udfordring vore klienter står overfor.
Altid klar
Vi løser opgaver fra strategisk kommunikation sammenholdt med politisk rådgivning til akut krisehåndtering, medietræning og klassisk lobbyisme.
Vi har ingen sekretærer, studenter, store glaskontorer, junioransatte eller andet. Du taler altid med den samme faste rådgiver, der er til rådighed, når der er brug for det – 24/7.
Start med at give et kald for en uforpligtende samtale om din udfordring.
Mød netværket

Peter arbejder i krydsfeltet mellem politik og medier - bl.a. med dialog med medier, politikere og embedsmænd. Strategi over for politikere og organisationer, krisehåndtering, medietræning og meget mere. Tidligere særlig rådgiver og pressechef i Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Undervisningsministeriet og fhv. kommunikationsdirektør i Dong Energy A/S (nu Ørsted A/S) og VKR Holding A/S. Selvstændig rådgiver de seneste 10 år.

Jakob har stor erfaring fra politisk ledede organisationer og virksomheder inden for fagbevægelse, arbejdsmarkedspension og den almene boligsektor. Bl.a. som underdirektør i PensionDanmark, stabschef i Sampension samt organisations- og udviklingschef i LO. Jakob er strategisk rådgiver med fokus på politisk interessevaretagelse, kommunikation og organisationsudvikling.

Lars har mere end 20 års erfaring med public affairs og strategisk kommunikation inden for en lang række sektorer.
Lars har en baggrund i kommunikationsbranchen, Finansrådet, Presse- og sekretariatschef for bl.a. Det Radikale Venstre m.m., hvilket gør ham i stand til at analysere en opgave til bunds. Det resulterer i målrettede strategier, der udmønter sig i effektiv ledelses- eller forandringskommunikation.

Mads har i det sidste årti arbejdet med interessevaretagelse og projektudvikling i ejendoms- OG detailbranchen. Mads har derudover de sidste 12 år været byrådsmedlem (K) i Køge samt virket som suppleant i Folketinget.
Det har givet ham et unikt netværk og kendskab, som hans kunder uanset størrelse drager stor nytte af, når han yder rådgivning og politisk interessevaretagelse – både hvad angår de kommunale, regionale og nationale myndighedsgange.

Mikkel har arbejdet med tværkommunalt samarbejde med fokus på erhvervsfremme. Mikkel har derudover de seneste fire år været kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns for de konservative.
Det har givet dybdegående kendskab til de barrierer, som virksomhederne møder i deres hverdag, potentialet for vækst m.m, og Mikkel rådgiver derfor sikkert i krydsfeltet mellem offentlig forvaltning og private virksomheder – både lokalt, regionalt og nationalt.

Elsebeth rådgiver inden for bæredygtighed, kultur og uddannelse. Hun hjælper private og offentlige virksomheder med at udvikle bæredygtige strategier, få dem implementeret og finansieret. Ligeledes rådgiver hun omkring kommunikation til og med beslutningstagere. Elsebeth har tidligere været rektor for Designskolen Kolding, generalsekretær for højskolerne, folketingsmedlem og kulturminister. Hun har i over 30 år været bestyrelsesmedlem for både virksomheder og fonde. Elsebeths fokus er på stærke fællesskaber, verdensmål og ESG. Ikke bare i ord, men i handling.

Ulla er journalist. Ulla har hele sin karriere befundet sig i spændingsfeltet mellem journalistik og rådgivning. Senest som redaktionschef på TV2 News, og tidligere som leder af Jyllands-Postens Christiansborgredaktion. Herudover som særlig rådgiver og pressechef for hhv, Lars Løkke Rasmussen (V) i indenrigs- og sundhedsministeriet og pressechef for Mogens Lykketoft (S) da han var formand for FN´s generalforsamling i New York. Det giver en helt unik erfaring og netværk både i Danmark og i udlandet, som hendes klienter nu nyder godt af.

Jørgen har et stort netværk og en omfangsrig erfaring med politisk og faglig rådgivning fra sin tid i LO, bl.a. som sekretariatschef i Dansk Metal. Han har en bred viden om uddannelse og arbejdsmarked, forsvarsindustri samt forbruger- og miljøområdet og har gennem bestyrelsesposter og samarbejder med forskningsverdenen en omfattende kompetence indenfor erhvervsforskning, infrastruktur og energi.

Ole har i mere end 30 år arbejdet med ledelse af lobbyisme og af interesseorganisationer. Ole har baggrund bl.a. som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Apotekerforening, HTS og Dansk Industri. De seneste 10 år har Ole været selvstændig rådgiver for navnlig multinationale selskaber og internationale investorer med interesser i Danmark.